fbpx

Om os

Men’s Mastery er stiftet af performance og public speaking coach, Thomas Rex Frederiksen, og datingeksperten Troels Overgaard. 

Vores vision

Med Men’s Mastery ønsker vi først og fremmest at bidrage til, at flere mænd får en bedre livskvalitet og i højere grad udlever deres potentiale. Vi vil også gerne bidrage til mindre grøftegravning kønnene imellem, mindre ensomhed og større harmoni.

Attraction

Vi tror på, at mænd og kvinder er forskellige, og at en sund polarisering er med til at skabe større tiltrækningskraft. Vi vil derfor gerne hjælpe mænd til at styrke deres selvbillede og selvværd og hvile i deres autentiske maskulinitet. Hjælpe dem til at træde i karakter som mænd, tage initiativ, udvise handlekraft, sætte retning og grænser.

Toxic masculinity

Der er ikke noget, der hedder toxic masculinity. Det er et begreb, der er vokset ud af den ekstreme feminisme, som vi oplever for tiden. Mænd har ikke en iboende gift i sig, der skal fordrives. Det er begreber som disse, der er med til at grave grøfter mellem kønnene. Der er ikke noget galt med mænd, med maskulinitet eller testosteron.

Der er givetvis mennesker med  “toxic behaviour” – nogle af disse er mænd, mens andre er kvinder.

PERSONLIGT LEDERSKAB ER EN HOLDSPORT

Vi vil gerne skabe et fællesskab, hvor udviklingsorienterede mænd kan mødes og udvikle sig sammen. Fordi det bare er nemmere at udvikle sig, når man gør det med ligesindede.

Det er ikke nemt at være mand i dag.

For mange mænd kan verden virke kaotisk. Svær at navigere i. Svær at finde retning i…. Det kan være svært at finde mening.

Manderollen er under angreb. Testosteron er toxic, må vi forstå.

Wokeismen, offermentalitet, 80-90-100 køn….. en kønsdebat der er kørt helt af sporet… hvad fanden skal vi snart tro. Forvirringen er total.

Porno, spil og den allestedsnærværende mobiltelefon er med til at forringe vores kommunikative færdigheder og vores sociale kompetencer.

Dine mentorer

Hvem er Thomas Rex

Få mennesker i Danmark har haft så bred og dyb berøring med leadership og selvudviklingsbrancen som Thomas Rex Frederiksen.

Medstifter af kursusvirksomheden Microworld i 1996, teenage-camp konceptet True North i 2006, Speakers Club i 2008, Elevate i Norge i 2013, Academy For Public Speaking i 2018, Spirituel Ledelse i 2020 og senest Mensmastery i 2023. Stifter af Nordens største selvudviklingsevent Elevate20XX og Nordisk agent for bl.a. Tony Robbins fra 2012-2017.

Thomas har opbygget stor viden om folks forskelligheder – styrker, talenter, svagheder, læringsstile, intelligenser og hvordan disse bedst motiveres, og hvordan uhensigtsmæssige vaner og adfærd kan ændres til vækst og succes. Hvordan folk kan blive den bedst mulige version af sig selv.

Thomas ønsker at gøre dig til den stærkest mulige leder i dit eget liv og hjælpe dig til at manifestere dit lederskab. Thomas er ærlig og direkte og lægger ikke fingrene imellem. Det handler ikke blot om viden og værktøjer – det handler om at skabe ny adfærd og varige ændringer.

Han går tæt på og udfordrer dig. Han er ærlig, dybdegående og vedholdende og han går langt for at sikre, at du når dine mål. Han er særligt dygtig til at hjælpe dig til at tænke ud af boksen og træde ud af komfortzonen. Til at tage dig fra tanke til handling og give dig værktøjerne til at bryde igennem dine mentale blokeringer, så der sker faktiske og permanente adfærdsændringer.

Thomas er bl.a. uddannet og certificeret hos Tony Robbins, Goal mapping instruktør hos Brian Mayne, Passion test fascilitator, High Performance coach hos Brendon Buchard, 5-day MBA hos Keith Cunningham, DISC hos Thomas International og mange flere. 

Thomas har endvidere en bestyrelsesuddannelse fra Board Institute

Hvem er Troels Overgaard

Troels er uddannet journalist og har studeret selvudvikling, sociale dynamikker og succes med dating hos de bedste coaches i verden inden for dette felt. Troels tog selv hele turen fra at være en ganske almindelig fyr, som i 2014 var igennem et hårdt break up til at leve et datingliv, som vil overgå de fleste mænds drømme.   

Troels’ tilgang til at få succes med kvinder er ikke smarte scoreteknikker. Hans tilgang handler om, at udvikle de sider af ens personlighed, som kvinder finder tiltrækkende. Selvtilliden, selvværdet, karismaen, humoren, din maskulinitet,  og en masse andre ting som samtidig også kan bruges, når man skal udvide sit netværk.

Dine gæste
undervisere

Som deltager på Mentor Programmet eller Online Kurset får du eksklusivt mulighed for at lære fra disse fantastiske rollemodeller og eksperter indenfor mange forskellige varianter af selvudvikling og ledelse. 

Disse deltager på en række live fysiske kursusdage/podcasts, der afvikles ila forløbet. De har alle et brændende ønske om at gøre en forskel for deltagerne.