I vores optik handler det at være en maskulin mand først og fremmest om at have en høj selvforståelse og bevidsthed. Det handler om at have modet, styrken og værktøjerne til at stå i sig selv – til at leve og agere i overensstemmelse med sine egne værdier og grundforståelse.
Autentisk maskulinitet hviler på et solidt selvværd. Det fordrer, at man(d) kan vokalisere sit værd, sine styrker og svagheder, færdigheder, retning, mål og det, der driver én.
En autentisk maskulin mand hviler i sig selv. Han er stoisk og har selvkontrol – ikke fordi han undertrykker sig selv, men fordi han kender sig selv helt ind til kernen.
Han har rygrad til at ytre sine meninger og sige fra. Han tager ansvar for sin udvikling og søger ikke udenom sig selv, når noget skal ændres.
Kvinder er tiltrukket af maskuline mænd – og af mænd, der arbejder med sig selv i stedet for at ligge på sofaen og surfe ligegyldige nyheder og sportsprogrammer i uendelighed.
De er tiltrukket af mænd, der har en retning, en plan, og som tager handling og udvikler sig.
Udover de basale karaktertræk og værdier, så er der en række konkrete færdigheder, vi gerne vil hjælpe vores mænd med at blive bedre til – mens de investerer deres tid og tillid i os:
Kunne formidle sine tanker og idéer klart, tydeligt og med gennemslagskraft
Kunne kurtisere en kvinde – både på nettet, i bussen, på natklubben og i Føtex
Levere mindst 3 gode historier og en god vittighed med overbevisning
Kunne holde en festtale uden at bryde sammen af nerver
Kunne debatere assertivt, kontrolleret – omend passioneret – for sine synspunkter
Kunne lave mindst 3 solide retter, der kan generere en vis imponatoreffekt hos det modsatte køn
Kunne lave mindst to solide cocktails – uden paraplyer
Vide hvordan man klæder sig ved livets vigtige lejligheder – og bare når man går i byen
Vide hvordan man giver en kvinde en orgasme – gerne flere
Have en stærk krop og nogle solide træningsrutiner
Have grundlæggende forståelse for sundhed og for kroppens funktioner
Have mental styrke til at gå livets modgang igennem
Kunne overholde sine aftaler – både med andre og sig selv
Skabe, pleje og fastholde venskaber
Forstå hvad der gør lige præcis dig glad
Blive en god rollemodel for dine børn
Kunne holde på en hammer – og helst også bruge den
Kunne bakke med en trailer
Og det starter med at tage ansvar for dig selv. Resten hjælper vi dig med at bygge.
Du kan læse mere om selve forløbet her
Hvis du allerede er klar til at tage ansvar, kan du tage en uforpligtende samtale med Troels eller Thomas ved at book en tid herunder 👇