Men's Mastery
Gratis infoaften · 23. september 2026
Gratis event for mænd · 23. september 2026

Stå fast uden at lukke ned

En aften for mænd, der vil stå tydeligere i sig selv, bryde med pleaseradfærd og skabe mere autentisk polaritet og nærvær i deres relationer.

Du behøver ikke have en krise. Men måske fungerer du bedre udadtil, end du har det indadtil. Denne aften giver dig et ærligt rum til at stoppe op, mærke efter og se på den mand, du er ved at blive.

23. september 2026 17.45–20.45
Dørene åbner 17.15
Frøberts Auditorium · Aarhus N

Gratis deltagelse · Tilmelding nødvendig · Begrænset antal pladser

Camille Lotus fra Men's Mastery
Aftenens hovedtema
Pleaseradfærd, polaritet og autentisk maskulinitet
Kender du det her?

Du kan være stærk
for alle andre
og stadig være langt væk fra dig selv.

Mange mænd har lært at handle, præstere, løse problemer og holde hovedet koldt. Det kan være en styrke. Men når du altid orienterer dig mod næste opgave, næste ansvar eller andres forventninger, kan forbindelsen til dit eget indre kompas langsomt blive svagere.

Styrke er ikke det samme som at lukke ned.

Reel styrke er at kunne mærke, hvad der sker i dig og stadig vælge din retning. At kunne stå fast uden at kontrollere. Være åben uden at miste dig selv.

1Du tager ansvar for det hele, men har svært ved at mærke, hvad du selv har brug for.
2Du siger ja lidt for længe for at bevare roen eller gøre andre tilfredse og ender med at blive kort for hovedet, trække dig eller eksplodere.
3Du kan forklare, hvad du tænker, men har sværere ved at sætte ord på, hvad du faktisk mærker.
4Du savner retning, selv om dit liv på papiret ser ud til at fungere.
5Du vil gerne være mere nærværende som partner, far eller ven — men hverdagen kører ofte på autopilot.
6Du længes efter ærlig kontakt med andre mænd, uden facade, konkurrence eller smarte svar.
Det tager vi med ind i rummet

Fire spor gennem aftenen

Du går ikke hjem med en facitliste. Du går hjem med et klarere sprog for det, der foregår i dig, og konkrete steder at begynde.

01 · Pleaseradfærd

Fra tilpasning til ærlighed

Genkend, hvornår din omsorg for andre bliver til selvtilsidesættelse og hvor du kan begynde at bryde mønsteret.

02 · Grænser

Et tydeligt ja og nej

Skeln mellem at være imødekommende og at forlade dig selv for at bevare roen.

03 · Maskulinitet

Find din egen vej

Undersøg, hvordan du kan stå ved dine værdier og din retning uden at spille en rolle eller leve efter andres billede af en mand.

04 · Polaritet

Mere levende relationer

Bliv klogere på samspillet mellem det maskuline og feminine og hvordan tydelighed og nærvær påvirker kontakt og tiltrækning.

Aftenens tema

At stå i sig selv - som mand

Mange mænd har lært at orientere sig gennem handling: Hvad skal løses? Hvem har brug for mig? Hvad er næste mål? Vi tager ansvar, skaber fremdrift og holder sammen på det, der skal fungere.

Men nogle gange bliver vi så gode til at være den, der kan klare det, at vi mister kontakten til det sted i os, der kan mærke vores ja og vores nej. Vores lyst. Vores grænser. Vores sandhed.

Læs videre: Fra pleaseradfærd til tydelighed

På denne aften inviterer vi dig ind i en bevægelse den anden vej. Ikke væk fra ansvar eller handlekraft — men hjem til det fundament, som gør din kraft mere bevidst.

For at stå i sin power handler ikke om at blive hårdere, mere kontrolleret eller mindre følsom. Det handler om at være stærk nok til at kunne mærke. Tydelig nok til at sætte retning. Og rolig nok til at blive stående, når andre mennesker reagerer.

Pleaseradfærd kan ligne omsorg, loyalitet og hjælpsomhed. Men når du igen og igen tilsidesætter dine egne behov for at undgå konflikt eller opnå accept, mister både du og relationen noget vigtigt. Vejen ud begynder med at opdage mønsteret og stå ved dig selv tidligere.

Her bliver samspillet mellem det maskuline og feminine interessant. Den maskuline kraft kan sætte retning, beskytte grænser og holde et trygt rum. Den feminine kraft kan mærke, sanse, skabe kontakt og bevægelse. Når de to arbejder sammen, behøver du hverken lukke ned eller miste dig selv.

Aftenens perspektiver

Det maskuline og feminine mødes i samme rum

Thomas og Camille bringer hver deres perspektiv på retning, pleaseradfærd, polaritet, nærvær og kontakt. Troels byder velkommen og sætter rammen for aftenen.

Thomas Rex Frederiksen fra Men's Mastery
Det maskuline perspektiv

Thomas Rex Frederiksen

Thomas har i mere end 25 år arbejdet med leadership, adfærd og personlig udvikling. Han er ærlig, direkte og optaget af, at indsigt skal kunne mærkes i de valg, du træffer bagefter.

Læs mere om Thomas

Thomas er medstifter af blandt andet Microworld, True North, Speakers Club, Academy For Public Speaking, Spirituel Ledelse og Men's Mastery. Han stiftede Nordens største selvudviklingsevent Elevate20XX og var nordisk agent for Tony Robbins fra 2012–2017.

Han arbejder med menneskers styrker, talenter, vaner, læringsstile og mentale blokeringer — og med at omsætte viden til ny adfærd og varige ændringer.

Thomas er blandt andet uddannet og certificeret hos Tony Robbins, Brian Mayne og Brendon Burchard samt i DISC hos Thomas International. Han har desuden en bestyrelsesuddannelse fra Board Institute.

Camille Lotus
Det feminine og kropslige perspektiv

Camille Lotus

Camille arbejder som tantrika, kropsterapeut, sexolog og coach. Hun skaber trygge, bevidste rum, hvor mennesker kan forbinde krop, sind og sjæl og møde sig selv med større nærvær.

Læs mere om Camille

Camille er en intuitiv sjæl med en dyb autenticitet og tilstedeværelse. Hendes mission er at skabe rum for varig transformation, ekspansion og personlig vækst.

Guidet af sin sensuelle natur hjælper hun mennesker med at vække deres livsenergi, heale gamle mønstre og åbne sig for dybere lag af kærlighed og frihed.

Troels Overgaard fra Mastery Group
Medstifter og vært

Troels Overgaard

Troels er journalist og medstifter af Mastery Group – virksomheden bag Men’s Mastery og Women’s Mastery. Han har gennem mere end 10 år arbejdet med selvudvikling, kommunikation og sociale dynamikker.

På aftenen byder Troels velkommen og sætter rammen, inden ordet gives videre til Thomas og Camille.

Mændenes egne ord

Det er lettere at flytte sig,
når man ikke gør det alene

★★★★★
“Det stærkeste udbytte for mig har været en større indre ro. Jeg står mere klart i mig selv nu, med mere retning, selvrespekt og tillid til mit eget kompas.”
Jesper
Læs på Trustpilot
★★★★★
“Der er plads til at være sig selv — ingen dømmer dig, og man bliver mødt med respekt uanset hvor man er i sin udvikling.”
René
Læs på Trustpilot
★★★★★
“Jeg er blevet meget mere autentisk, har lært at stå stærkt i mig selv og er blevet mere bevidst om, hvem jeg er og vil være.”
Lau Viskum Nielsen
Læs på Trustpilot
Er aftenen til dig?

Ja, hvis du vil være mere tydelig
- ikke mere perfekt.

Du behøver ikke kende Men’s Mastery eller have arbejdet med personlig udvikling før. Du skal bare være villig til at møde op med nysgerrighed og se ærligt på dig selv.

✓Du fungerer udadtil, men savner mere retning, ro eller mening indadtil.
✓Du vil kunne sætte grænser tidligere og mere respektfuldt.
✓Du vil være mere nærværende i parforhold, familie og venskaber.
✓Du savner et rum med andre mænd, hvor du ikke behøver spille en rolle.
En aften. Ét ærligt stop.

Du behøver ikke have alle svarene,
før du møder op.

Reservér din plads nu. Kom som du er, og gå hjem med en tydeligere fornemmelse af, hvad du vil stå for og hvad dit næste skridt er.

Ja tak - reservér min gratis plads →

Gratis. · Tilmelding nødvendig

Spørgsmål og svar

Det praktiske, før du tilmelder dig

Er eventet virkelig gratis?

Ja. Det koster 0 kr. at deltage, men du skal reservere en plads via formularen.

Skal jeg kende Men’s Mastery i forvejen?

Nej. Aftenen er både for dig, der er nysgerrig på universet, og for dig, der allerede kender det.

Skal jeg dele noget personligt foran andre?

Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele. Du bliver inviteret til at være nærværende og deltage, men ingen bliver presset til at fortælle mere, end de ønsker.

Hvad sker der efter tilmelding?

Du bliver sendt videre til bekræftelsessiden og modtager de praktiske oplysninger via det tilmeldingsflow, der er koblet til formularen.

Hvad hvis jeg bliver forhindret?

Meld gerne afbud til info@mensmastery.dk, så en anden kan få pladsen hurtigst muligt.